VELKOMMEN TIL PROJEKT KLIMAGÅRDEN

Projekt klimagården -landmand

Vi har noget på hjertet og vi har en vision.

Vi har en vision, om at lave sublime smagfulde produkter til dig, som ikke kun er økologiske, men hvor alle processer er nøje gennemtænkt, så vi bidrager mere til naturens ressourcer, end vi forbruger.

Vi har ikke kun en vision, vi er allerede i gang.

Vi har en vision om en verden hvor mennesker, dyr, natur, miljø og klima kan gå op i en højere enhed.

Vi ved, at hvis det skal blive virkelighed, skal vi gøre noget andet med vores landbrug end hidtil.

Det gør vi på Projekt Klimagården

Projekt Klimagården..

…er en samling af gårde, som er beliggende i Vadehavs-området ved Ribe. Her er luften klar, der er højt til ”loftet” og uanset, hvor du end befinder dig, møder dine øjne, Ribe Domkirke, der knejser sig stolt over landskabet.

Her er ikke kun smukt, unik natur og masser af himmel. Her er naturen og menneskene præget af Vadehavets skiftene vande og den altid nærværende vind fra havet.

Der blæser nye vinde over den lille samling af gårde, de er nemlig en del af et nyt og vigtigt projekt.

Vi laver en produktion …

…hvor klimaet er tænkt ind i alle produkter, hvor dyrene har det allerbedste, vi kan tilbyde dem, hvor vi har naturen som vores vigtigste råvare og, hvor vi passer på den!

Vi tænker i helheder og laver balance imellem mennesker, dyr, natur, klima og energi, ved at skabe en ”Back to Basics” produktion, hvor dyrene lever af de afgrøder som findes lige uden for døren, hvor de bidrager til en skånsom naturpleje, og hvor resultatet der kommer ud af det, er unikke smagfulde oplevelser, som du kan nyde med god samvittighed.

Vi gør os umage, for gode ting tager tid…

…og det her skal gøres på den helt rigtige måde og derfor er Projekt Klimagård et langsigtet projekt.

Der skal arbejdes intensivt med avl i dyreholdet, omlægning af markdriften, ombygning af stalde, og meget mere.

Hvis du har lyst til at være med på vores rejse fra helt almindelige landbrug, til en omlægning til permakultur, så er det her stedet. 

Er du nysgerrig permakultur og tankerne bagved Projekt Klimagård, så gå på opdagelse på siderne.